
Mine Halloween-traditioner
Traditioner er fantastiske. Om det er jul, påske eller fastelavn, så er jeg vild med de traditioner, der hører højtiderne til. Jeg har altid været vild med traditioner, men de har fået en endnu større betydning, efter jeg har fået mor-kasketten på. Det føles pludselig ekstra vigtigt at pleje disse forskellige højtider, og jeg kunne aldrig drømme om at springe julepynten over.
Halloween er ingen undtagelse. I vores hus står den hvert år på græskarudskæringer. Vi nøjes ikke bare med et græskar, men vi laver helst 3 styks, mindre kan ikke gøre det. Et til hver af mine to piger og et til mig. Det ender dog ofte med, at jeg får ordre af pigerne om, hvordan deres skal skæres ud, da det stadigvæk er lidt svært for dem selv at gøre det. Det skal lige siges, at man bliver pænt øm i hånden efter at have skåret hele 3 græskarhoveder?
En tradition, der også hører vores halloween til, er middag på gården ved mine forældre. Den startede egentlig på grund af vores storesøster Tina. Hun boede på daværende tidspunkt i London med sine børn og mand. I England fejrer man jo halloween på et højere plan og på daværende tidspunkt var Halloween ikke noget, som vi gjorde os ret meget i her i Danmark. Det passede altid med, at de var på ferie i Danmark op til halloween, og så blev det ligesom vores startskud til den amerikanske tradition.
Charlotte Harken
Du vil muligvis også synes om

Rosenkålssalat med appelsin, pære og granatæble
10. december 2021
Årets største fest, der blev til børnenes fest
27. december 2020