
Perikon
I torsdags skrev jeg om sindet, og jeg lovede, at jeg ville komme med et indlæg om en urt, der er god at kende til, når det kommer til den følelsesmæssige balance. Det er ikke fordi, det er en speciel eller sjælden plante, for den findes mange steder i den danske natur.
Det er perikon, jeg taler om. Den art, der er særlig interessant, er prikbladet perikon (Hypericon perforatum L.). Gennem mange hundrede år har den været anvendt i naturmidler.
Prikbladet perikon kendes også som Johannesurt eller Skt. Hans urt. Planten kan blive 30-80 cm høj og blomstrer med de fineste gule blomster fra juni til september. Næste gang du støder på planten, kan du prøve at gnide blomsten eller knopperne mellem fingrene. De vil da blive farvet røde.
Perikon i helsekostprodukter
Vi bruger også perikon hos Natur-Drogeriet, hvor du kan finde urten i kapsler og i tørret version til te. Vi bruger den også i nogle kombinationsprodukter til andre former for udfordringer.
Inden for kosttilskud arbejder vi med det, der hedder anprisninger. Det er det, der er godkendt til at kunne sige om urterne. Når det kommer til perikon, er vi glade for at kunne bruge disse anprisninger på vores produkter:
- Perikon bidrager til et positivt livssyn og til en normal søvn
- Perikon medvirker til at bevare den følelsesmæssige balance
- Perikon medvirker til at mindske humørsvingninger i forbindelse med menstruationscyklus
Vær opmærksom
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den ikke er velegnet til indtagelse sammen med livsnødvendig medicin og p-piller. Her må man altså finde et andet alternativ, hvis behovet melder sig. Heldigvis er naturens skatkammer sprængfyldt med gode sager, så der findes alternativer.
Annette Harken

Selvforkælelse og osterejer

Mine kosttilskud
Du vil muligvis også synes om

Hvad betyder træning for mig?
22. oktober 2020
Græskarvafler
20. oktober 2021