
Mine kosttilskud
Som I nok ved, er jeg jo opvokset i helsebranchen. Selvfølgelig – fristes jeg til at sige – er jeg derfor også forbruger af Natur-Drogeriets produkter. Det varierer en del, hvor mange kosttilskud jeg tager. Der er så mange faktorer, der spiller ind, og i nogle perioder tager jeg ret mange kosttilskud, især når vi går mod de mørke måneder.
Produkter jeg tager dagligt
Jeg prøver så vidt muligt at få dækket hele spektret, og de vitaminer der altid er at finde i samlingen, er følgende:
Dagtimer:
- Maximum Multivitamin, der er en multivitamin med 13 vitaminer, 10 mineraler og ginseng.
- D-vitamin 35 mcg, som er vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk samt for styrkelse af knogler, muskler og immunsystemmet.
- Calcium + D, som indeholder Calcium og D-vitamin, der er med til at vedligeholde knogler og tænder, og har betydning for musklernes funktion og kroppens celledeling
- Ecolomega eller Krill Olie, der begge er fedtsyrer. Jeg varierer meget mellem, hvilken type fedtsyrer jeg foretrækker
- Spisekisel kapsler. En pulverblanding me
d kisel, brændenælde og padderokke til hud, hår og negle i praktiske, vegetabilske kapsler.
Før sengetid:
- RoliNAT, som er et kombinationsprodukt af baldrian og humle, der hjælper en med at falde i søvn.
- Magnesium, der medvirker til at omdanne energi i kroppen og til, at du føler dig mindre træt og udmattet. Mineralet medvirker til, at muskler og nervesystem fungerer normalt samt bidrager til væske- og saltbalancen.
Produkter jeg tager i bestemte perioder
Som skrevet er der perioder, hvor jeg tager flere kosttilskud. Jeg har samlet nogle af dem, jeg tager i de perioder eller efter behov.
- Body Heat kapsler, der er kapsler med cayennepeber, som bidrager til vægttab.
- Curcuma kapsler bedre kendt som gurkemeje. Et velkendt krydderi som anvendes hyppigt i det asiatiske køkken. Curcuma er pulveriseret gurkemejerod, som bidrager til at vedligeholde leddenes bevægelighed og et normalt immunsystem. Desuden har gurkemeje antioxidante egenskaber.
- Brusk Lenk pulver, et proteinpulver der medvirker at øge og vedligeholde din muskelmasse og som samtidigt er med til at vedligeholde dine knogler.
- Collagen-Boost med appelsinsmag er kollagenpulver med blandt andet C-vitamin, der bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt en fungerende hud.
- Niacin, der medvirker til at omdanne energi i kroppen, dit nervesystem fungerer normalt, du føler dig mindre træt og udmattet, understøtter en normal psykologisk funktion, er med til at vedligeholde din hud og medvirker til at vedligeholde dine slimhinder.
- Selen, der medvirker til at vedligeholde dit hår og dine negle, og til at dit immunsystem fungerer normalt.
- Maxi Chrom, som er med til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau og en normal omsætning af makronæringsstoffer.
- Brottrunk, en mælkesyredrik med levende mælkesyrebakterier. Brottrunk indeholder B12-vitamin, der medvirker til, at dit immunsystem fungerer normalt, til et normalt energistofskifte og til at mindske træthed og udmattelse.
- Maxiflor, som består af 4 mia. frysetørrede, levende mælkesyrebakterier fordelt på 11 forskellige bakteriestammer.
Jeg ved godt, at det kan virke voldsomt for nogle med så mange kosttilskud. Men her vil jeg gerne understrege endnu engang, at det på ingen måde er hver dag, at jeg tager alle disse kosttilskud. Det varierer meget ud fra, hvad jeg personligt føler, at min krop har brug for.
Charlotte Harken

Perikon
Du vil muligvis også synes om

Spis dit vand i sommervarmen
16. juli 2021
Min side af gryden – Charlottes fortælling
17. oktober 2020