
Binyretræthed – der er hjælp at hente!
Jeg ved ikke, om du kender til binyretræthed. Personligt havde jeg aldrig hørt om det, før jeg selv blev ramt. Jeg håber, at mine erfaringer, historier og tips kan være med til at belyse området og måske være en hjælp for dig, hvis du også selv er ramt.
Men hvad er i grunden binyretræthed?
Binyretræthed er en tilstand, hvor binyrerne ikke længere kan producere den optimale mængde hormoner. Det er desværre en meget overset lidelse, og det er heller ikke en anerkendt sygdom. Det kan derfor være svært at få stillet diagnosen.
På trods af dette, kommer der efterhånden mere og mere fokus på binyretræthed, da mange oplever det som en af følgerne ved længevarende stress eller følelsesmæssige problemer. Binyretræthed kan komme i alle aldre og hos både mænd og kvinder.
Symptomer ved binyretræthed:
Den største konsekvens ved trætte binyrer er, at du føler dig udbrændt, fordi binyrerne ikke længere kan producere den nødvendige mængde af stresshormonet kortisol. Der er derudover en række symptomer, som jeg har listet herunder:
- Du oplever en voldsom træthed især om morgenen
- Du har besvær med at komme op om morgenen, selvom du er kommet i seng i tide
- Ofte har du en følelse af at være nedkørt eller overbelastet
- Dit immunsystem er svækket, og det er besværligt for dig at komme efter sygdom og stress
- Din trang til salt og søde sager er øget
- Du har det ofte dårligt om eftermiddagen
- Du har det bedst efter klokken 18 eller efter aftensmaden
- Du føler dig lettere deprimeret
- Du har lavt blodtryk
- Din sexlyst er nedsat
- Din hukommelse er blevet dårligere
Jeg var træt hele tiden…
Jeg opdagede, at jeg led af binyretræthed tilbage i 2015. Jeg havde gennem en længere periode følt mig meget træt, og jeg havde absolut ingen energi. Det var meget atypisk for mig, da jeg stort set altid er på farten og aldrig har haft et specielt stort søvnbehov.
Når jeg kom hjem fra arbejde, havde jeg allerede opbrugt al min energi, og det føltes helt uoverskueligt for mig at komme gennem dagens sidste timer. Normalvis kan jeg først falde i søvn efter midnat, men i denne periode kunne jeg sove på alle tidspunkter af døgnet. Til sidst var det så slemt, at jeg nærmest kæmpede for ikke at falde i søvn hen over skrivebordet, når jeg var på arbejde.
Det endte med at jeg tog til lægen, men det gjorde mig desværre ikke klogere på problemet. Jeg gik derfor i gang med den helt store googlesøgning, og det var her jeg stødte på fænomenet binyretræthed. Alle brikkerne faldt stille og roligt på plads, og jeg kunne genkende mange af symptomerne fra mig selv.
Alternativ behandling blev min redning
Jeg er jo i den heldige situation, at jeg gennem Gennem Natur-Drogeriet kender til en masse dygtige behandlere. Jeg tog kontakt til Frede Damgaard. Han er en meget dygtig og anerkendt terapeut, og han har mange titler på CV’et såsom ernæringsterapeut, biopat, psykoterapeut, medicinsk urteterapeut og iris-analyse terapeut.
Frede Damgaard lavede en vegatest og en irisanalyse på mig. Ud fra dette kunne han se, hvilke vitaminer og mineraler min krop havde brug for. Jeg skulle herefter tage en del kosttilskud gennem en 12 ugers periode. Der var også nogle fødevarer, som jeg blev frarådet at spise i samme periode.
Det er meget individuelt, hvilke kosttilskud der kan hjælpe en, når det kommer til binyretræthed, så jeg vil anbefale, at du får lavet lignende undersøgelser, hvis du også lider af denne tilstand. Generelt vil jeg kraftigt anbefale, at man søger en alternativ behandling, hvis man går og bøvler med et problem, som lægen ikke kan sætte en diagnose eller titel på.
Efter mit møde med Frede Damgaard, fulgte jeg hans råd til punkt og prikke, og efter de 12 uger var jeg tilbage i min gamle form, og følte mig fit for fight igen.
Herunder vil jeg præsentere dig for de kosttilskud, som jeg tog for at komme ovenpå igen. Jeg vil ikke gå ind i mængder og doseringer, da det som sagt er individuelt, hvad ens krop har brug for.
- Curcuma
- Insu-Complex
- Maxi Chrom
- B5 (Pantotensyre)
- Brottrunk eller en anden type mælkesyrebakterie
- Elektriske Sporemineraler
- Maximum
- D-vitamin
- E-vitamin
- Super B-Complex
- Krill Omega-3
- Mega Magnesium
- Gotu Kola+
- Blæretang
- Selen
- Zink, Mega C
- Q10
- Lycopen
- B6
- Tryptofan
Alle produkterne er fra Natur-Drogeriet, og du finder hjemmesiden her.
Jeg håber, at indlægget har givet dig mere indsigt i tilstanden, og at det kan være en hjælp for dig, hvis du selv lider af binyretræthed.
/Charlotte Harken
Du vil muligvis også synes om

Hjemmelavet mirabellesyltetøj og mirabellegrød
4. september 2021
Spis sæsonens råvarer – august
8. august 2021