Børn og skoleskift

Vi har netop stået over for et stort skoleskift i min familie. Vores tre unger har siden deres skolestart gået på en lille landskole med under 200 børn. En lille og tryg skole. De kunne ikke have haft en bedre start på skolelivet.

Nu er det slut. Skolen, de gik på, går kun til og med 6. klasse, så de to store – Maja og Alexander, som er tvillinger – skulle automatisk videre til en skole med overbygning. Eftersom vi for 3 år siden flyttede til en by med en lokal skole, gav det mening at flytte den mindste, Nanna, med i samme ombæring. Så efter sommerferien startede de alle tre på nye skoler – STORE skoler. Og med det følger en masse nyt og spændende.

Et skoleskift har sine udfordringer

Med et skoleskift følger der som altid udfordringer og prøvelser. Man skal etablere nye venskaber, og det kan godt tage lidt tid. Starten kan være ubarmhjertig, og det at se ens børn græde, og føle sig ensomme og usikre, knuser ens hjerte.

Skoleskift fra land til by byder også på nye og andre fristelser, som børnene skal navigere i, og det har fyldt meget i mit morhoved. Det er jo her at vores forældrearbejde og deres små personligheder bliver sat på prøve. Kan de modstå fristelser, og går de ad de rette veje? Jeg tænker, at mine tanker er naturlige, og at de sikkert er ubegrundede, men det har alligevel fyldt lidt i starten.

 

 

 

Når ens børn bliver teenagere

Nu er vi snart igennem første halvdel af skoleåret, og alt er godt. Alt det, der var svært i begyndelsen, er glemt og alle 3 børn stortrives og har masser af nye venner. Det giver en fantastisk ro indeni mig, og jeg nyder at følge med på sidelinjen.

De to store har ramt teenagealderen og skal konfirmeres lige om lidt. Nøj, hvor der sker meget med dem lige nu, man kan jo næste høre, at de vokser.

Udover at det er et nyt kapitel for dem, så er det også et nyt stadie for os forældre. Vi mærker pludselig, at børnenes selvstændighed sætter ind, og at de bliver mere private. Det kan være virkelig svært at slippe tøjlerne som forældre. Det kan bare være enormt overvældende, at det hele går så stærkt nu. Jeg håber bare at de vil nyde ”turen” med alt den indebærer, og at de vil komme sikkert frem.

Annette Harken