Mad

En klassisk tranebærsauce og en med rosmarin

Du kender måske tranebærsauce fra den amerikanske højtid Thanksgiving, men saucen egner sig også godt til de danske vinterretter.

En klassisk tranebærsauce og en med rosmarin

 

 

 

 

 

Du kan både servere saucen varm og kold, og den egner sig især som tilbehør til vildt, kalkun, kylling eller julemad.

Vi har her både udviklet en opskrift på en klassisk tranebærsauce og en med rosmarin og honning, hvis du ønsker at give saucen et ekstra pift.

 

Klassisk tranebærsauce

 

Det skal du bruge

  • 250 g friske eller frosne tranebær
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand

 

Sådan gør du

Hæld tranebær og vand op i en gryde, og kog blandingen op.

Tilsæt sukker, rør godt rundt og lad det simre under låg i ca. 10 minutter under omrøring.

Hvis du ønsker en mere flydende konsistens, kan du tilsætte mere væske undervejs. Du skal dog være opmærksom på, at bærrene afgiver mere væske, hvis du vælger at bruge frosne bær.

 

Tranebærsauce med rosmarin og honning

 

Det skal du bruge

  • 250 g tranebær
  • 100 g sukker
  • 1 dl vand
  • 3 spsk. honning
  • 1 tsk revet citronskal
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • Salt og peber

 

Sådan gør du

Brug samme fremgangsmåde som ved den klassiske tranebærsauce.

Tilsæt herefter finthakket rosmarin, honning og revet citronskal og smag til med salt og peber.

Lad saucen simre i 5 minutter mere, og så er den ellers klar til servering.

 

En klassisk tranebærsauce og en med rosmarin

 

 

 

 

 

Hvis du vil have mere inspiration til, hvilke råvarer du ellers kan prøve kræfter med netop nu, kan du læse Charlottes blogindlæg, hvor hun sætter fokus på november måneds råvarer.

 

Velbekomme!

/Annette og Charlotte

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *