Helsekost,  Mad

Forkæl din hud med en betacaroten juice

Jeg har allerede skrevet et indlæg, hvor jeg fortæller, hvordan du kan forberede din hud på årstidens skift fra vinter til forår og sommer. I indlægget har jeg et stort fokus på betacaroten, og det er der en helt specielt grund til.

Betacaroten er et pro-A-vitamin, det betyder at kroppen selv omdanner den mængde A-vitamin, der er behov for. A-vitamin er godt for huden, og derfor er det vigtigt at huske, når årstidens skifter.

Jeg har lavet en opskrift på en lækker juice, som indeholder en masse frugter og grøntsager med et højt indhold af betacaroten, så du kan blive klar til forår- og sommermånederne.

betacaroten juice

 

 

Ingredienser til 2 glas betacaroten juice

  • 1 mellem mango
  • 4 x 2,5cm tykke ananasskiver eller 2 gode håndfulde frossen ananas
  • 1 medium sød kartoffel
  • 10 små eller 4-5 store gulerødder
  • Saften af en halv citron

 

Sådan gør du:

Vask sød kartoffel og gulerødder og skær den søde kartoffel i mindre stykker. Skær den ydre skræl af mangoen og skær så meget af kødet ud, som du kan.

Kør alle frugterne og grøntsagerne igennem en saftpresser og tilsæt herefter saften af den halve citron. Hæld juicen på en flaske og sæt den på køl, så den er klar til at kunne drikkes.

Du kan med fordel tilsætte 1 spsk. olie som for eksempel Ecolomega til din juice, efter du har hældt den på flaske. Det er en nem måde at huske sine fedtsyrer på, og du vil også optage de fedtopløselige vitaminer i juicen bedre.

betacaroten juice

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Velbekomme!

/Annette Harken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *