
Hvad kendetegner vores forhold?
Som de fleste andre søskende har vi nogle ting, der bare kendetegner vores forhold og er helt specielt for lige netop os.
Vi har altid været tætte, men efter vi begge har fået børn, så ses vi en del med ungerne. De har det bare supergodt sammen. Annettes store børn er så søde ved Charlottes piger og Charlottes piger elsker dem. Om det så er på en af vores matrikler eller til familiemiddag på gården, som vi kalder vores forældres sted, så er bare altid skønt, når vi alle ses.
Hvad vi laver, når vi er sammen
Vi rejser gerne på familieferie sammen. Her er vores forældre også med. Det er altid top hyggeligt. Når vores forældre er med, er der både plads til, at vi alle laver noget sammen og til at vi kan lave noget hver især med vores egne familier. På disse ferier får vi også ofte sneget en søsterdag ind. Her står den ofte på massage, og det er bare alt for lækkert.
Vi har også været på diverse koncertture til Odense og København. Når vi alligevel skal ud på en lidt længere køretur, kan vi lige så godt udnytte, at vi har noget alenetid. Derfor tager vi næsten altid en overnatning på et hotel i stedet for bare at køre hjem, når koncerten er slut. Så er der også tid til at vi kan tage ud og shoppe og bagefter spise middag på en restaurant. Det er bare fantastisk at komme lidt væk. Vi har altid nogle gode snakke, når vi er alene på tur. Vi kan bare snakke om nogle andre ting, når vi ikke har børnene med.
En anden ting, der kendetegner vores søskende forhold er, at vi snakker også utrolig meget i telefon sammen. Nogle vil nok mene, at vi snakker lidt overdrevent meget i telefon. Vi kan sagtens nå at snakke i telefon sammen flere gange i løbet af en dag. Det er på trods af, at vi gennem mange år har delt kontor hos Natur-Drogeriet, hvor der er blevet talt en del henover skrivebordene.
Vi har også en del af de samme venner, så på den måde ses vi bare meget om det er job eller privat.
Annette og Charlotte Harken

Sindet
Du vil muligvis også synes om

Tag på jagt efter ramsløg i de danske skove
13. april 2021
Spis sæsonens råvarer – oktober
10. oktober 2021