Livsstil

Mine bud på, hvordan du kan få en sundere livsstil

Sundhed kan være mange ting, men spørger du mig, er en varieret kost en af de vigtigste kilder til en sundere livsstil. Det kan dog være udfordrende at leve sundt og varieret i en travl hverdag, hvor alting skal gå stærkt.

Jeg er uddannet kostvejleder, og jeg har derfor en del viden i forhold til, hvordan man får en sundere livsstil. Jeg tror dog på, at der også skal være plads til at synde i ny og næ, ellers bliver det hele for kedeligt i længden. Det vigtigste er, at du lytter til din krop og dens behov.

Charlottes, der er kostrådgiver, råd til en sundere livsstil

Mine bedste råd til en sundere hverdag

Fødevarestyrelsen har udformet 7 kostråd, og du kommer rigtigt langt, hvis du følger dem. Jeg har dog valgt at lave min egen personlige liste, hvor jeg giver dig mine bedste tips til en sundere hverdag.

  • Få et overblik over, om du får nok vitaminer og mineraler. Det kan her være en idé at få en lavet en undersøgelse hos en specialist eller hos din læge.
  • De gode fedtsyrer er vigtige for din krop og dens funktioner, hvis du ikke får de tilstrækkelige fedtsyrer gennem kosten, kan du supplere med et kosttilskud såsom en fiskeolie
  • Spis nok måltider i løbet af dagen (gerne 5-6 måltider), så dit blodsukker hele tiden er stabilt. Hvis dit blodsukker er for lavt, kan du hurtigt komme til at spise en masse usunde ting. Derudover påvirker det ens humør negativt, hvis blodsukkeret er for lavt.
  • Drik rigeligt med vand
  • Tænk aktiviteter ind i alle hverdagens gøremål. Prøv for eksempel at tage trappen i stedet for elevatoren, cyklen i stedet for bilen eller dans og bevæg dig, mens du lægger vasketøj sammen. De små ting gør tilsammen en stor forskel.
  • Brug tallerkenmodellen. Det vil sige, du skal spise en ½ tallerken grøntsager, ¼ tallerken magert kød og ¼ tallerken kartofler, ris, pasta, eller brød.
  • Spis fisk, bælgfrugter og bønner fremfor kød
  • Gå efter fuldkornslogoet, når du handler
  • Vælg magre mælkeprodukter
  • Spar på saltet
  • Spis fiberrigt
  • Husk at spise varieret
  • Pynt din mad af med grønt inden servering såsom purløg, karse og persille. Det er en god måde at få vitaminer og mineraler på, og så ser maden samtidig flot ud.
  • Få frisk luft hver dag
  • Vær aktiv i minimum 30 minutter hver dag
  • Hold forbruget af søde drikke på et minimum
  • Hav altid sunde retter i fryseren til de dage, hvor du ikke orker at lave mad. På denne måde ender du ikke med at købe fastfood.

Disse råd skal ikke ses som en begrænsning men som en bedre livsstil, hvor der samtidig er plads til at ’’træde ved siden af’’, uden du skal have dårlig samvittighed.

Sundere livsstil

Dit mentale velvære er også vigtigt

Det er ikke kun kosten, som er vigtig, når det kommer til en sund livsstil – dit mentale velvære er mindst lige så vigtigt.

Jeg kan mærke, at jeg har det bedre mentalt, når jeg får nok søvn, giver mig selv plads til at slappe af, får en masse gode oplevelser og er sammen med min familie og venner.

Dog kan jeg også mærke at min kost og motion har stor indflydelse på min psyke. Det hele hænger altså sammen. Jeg bliver altid i dårligt humør, hvis jeg for eksempel propper min krop med en masse slik eller ikke kommer ud og får rørt mig.

Jeg håber mit indlæg kan være en hjælp for dig til at få en sundere livsstil 😊

/Charlotte Harken

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *