
Råd til hvordan vi (for)bliver sunde – selv om alderen stiger
Vores kroppe forandrer sig, jo ældre vi bliver – det er et fact, vi ikke kommer udenom. Dog kan vi heldigvis selv gøre noget for at bremse farten på disse forandringer. Det handler i store træk om at være god ved kroppen. Det kan vi gøre ved at spise sundt og varieret, motionere samt sørge for at få en god nattesøvn.
Især når vi kommer op i alderen, er det vigtigt, at vi passer på os selv, så vi ikke går i forfald før tid. De fleste ved, at vi mister muskelmasse med alderen, og derfor skal vi også huske at regulere mængden af de kalorier, vi indtager. Jo mere vi bevæger os, og jo mere vi træner, desto mere kan vi stadig tillade os at spise uden at vokse den forkerte vej.
Os kvinder over 40
Det siges, at når vi kvinder kommer op omkring de 40 år, begynder vi igen at få lidt mere ”mig tid”. Vi får derfor mere tid til at træne og passe bedre på os selv igen, og hvorfor ikke udnytte dette?
Du har måske nu tid til at fordybe dig i en holdsport, yoga, løb eller et af de mange tilbud sydpå til La Santa sport eller en spaferie, som også er godt for krop og sind. Vidste du for eksempel, at en kvinde over 40 år typisk forbrænder mellem 10 og 20 pct. mindre end en yngre kvinde? Så det er med at gøre en indsats nu og få skabt nogle gode træningsvaner.
Gode råd til en sundere hverdag
Der er nogle forskellige simple ting, du kan gøre for at få en lidt sundere hverdag. Jeg har herunder listet nogle eksempler, som jeg selv benytter mig af.
- Lav styrketræning. Det er en virkelig vigtig faktor at tænke ind, når vi taler om motion.
- Sørg for at få dine vitaminer, fedtsyrer og mineraler enten gennem kosten eller kosttilskud.
- Styrk elasticiteten i din hud. Her er jeg personligt glad for at Collagen Boost, som er et kosttilskud til din hud med hydrolyseret kollagen.
- Byt nogle af de søde sager ud med sunde alternativer såsom mandler, mørk chokolade, bananer og valnødder.
- Husk også at få masser af frugter og grøntsager.
Hold styr på kalorierne
Hvis du ønsker at gøre en ekstra indsats i en periode eller gerne vil tabe de ekstra kilo på sidebenene, kan sørge for at være kalorieunderskud.
Der er lavet udregninger, der viser, at hvis man er mellem 31 og 60 år, har man som mand behov for 2.700 kalorier, mens man som kvinde har behov for 2.150 kalorier. Der gemmer sig 7.000 kcal energi i et kilo kropsfedt. For at forbrænde et kilo fedt, skal du derfor indtage 7.000 kalorier mindre, end du forbrænder. Hvis du vil tabe dig 1 kg på en uge, svarer det til, at du skal have et dagligt kalorieunderskud på 1.000 kalorier.
Hvis du vil tabe dig, er det derfor interessant at undersøge, hvor mange kalorier, der egentlig ryger indenbords i hverdagen. Det kan du gøre ved at lave en kostdagbog samt noterer ned, hvor meget eller hvor lidt motion og bevægelse dagene indeholder. Det kan virkelig være en øjenåbner. Tit kan små ændringer gøre en stor forskel!
Herunder har jeg lavet et forslag på et dagkostforslag til en kvinde, der er i kalorieunderskud. Hvis du følger dette dagkostforslag, vil du komme op på 1583 kalorier på en dag. Hvis du samtidigt dyrker motion, vil du selvfølgelig forbrænde nogle af de kalorier.
/Charlotte Harken
Du vil muligvis også synes om

Vegansk spaghetti bolognese – så kan alle være med!
8. marts 2021
Tilbage til hverdagen – idéer til børnenes madpakker
13. august 2021