Mad

Rosenkålssalat med appelsin, pære og granatæble

Det er sæson for rosenkål, og de små kålhoveder er sprængfyldte med gode næringsstoffer. Vi har derfor udviklet en opskrift på en rosenkålssalat med pære, appelsin, julesalat og granatæble.

Rosenkål har et højt indhold af kostfibre, som giver kroppen en god mæthedsfornemmelse og holder gang i fordøjelsen. De er desuden en god kilde til C-vitamin, B-vitaminer såsom B9 (folat) og K-vitamin. Du kan derfor spise masser af rosenkål her i december med god samvittighed.

rosenkålssalat, rosenkålssalat med appelsiner, granatæble og pære, julesalat, rosenkål

Ingredienser til 4 personer

  • 1 kg rosenkål
  • 2 små julesalathoveder
  • 1 appelsin
  • 1 stor pære
  • 1 granatæble (du kan også købe friske granatæblekerner)
  • 4 spsk. Nøddeolie, fx valnøddeolie
  • Saften fra 1 citron
  • 1 håndfuld valnødder

rosenkålssalat, rosenkål

Sådan gør du

Skær den nederste del af rosenkålene, fjern de yderste blade og skær kålhovederne i halve. Kog dem herefter i 30 minutter i let saltet vand. Hæld nu vandet fra og overhæld rosenkålene med koldt vand.

Mens rosenkålene koger, kan du forbedrede de andre ingredienser til salaten.

Snit julesalaten i brede strimler og pæren i tern eller tynde skiver. Pil herefter appelsinen og skær den i mindre stykker. Hvis du har købt et helt granatæble, skal kernes frigøres, så de kan komme i salaten.

Hak valnødderne i mindre stykker, og rist dem let på en pande med lidt salt.

Vend rosenkål, julesalat, æble, appelsin og granatæblekerner med olie og citronsaft, og top til sidst salaten med de lune valnødder.

 

Hvis du vil vide mere om, hvilke råvarer der ellers er i sæson her i december, kan du læse Charlottes blogindlæg i serien ”Spis sæsonens råvarer”. Her sætter hun hver måned fokus på Danmarks fantastiske råvarer. Du finder indlægget her (LINK).

Velbekomme!

 

/Annette og Charlotte Harken

 

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *