
Snig dine helsekostprodukter ned i en smoothie
Det kan til tider være svært at huske at få taget sine kosttilskud og helsekostprodukter, og for nogle kan det også være en stor udfordring at få børnene til at tage dem. Her er jeg personligt stor fan af at putte produkterne ned i en smoothie.
Læste du med i Annettes indlæg, da det ikke blev helt så vellykket?
Det fede ved smoothies er, at man kan lave mange forskellige varianter, og så mætter og smager de dejligt. Derudover kan man her nemt gemme smagen af produkterne. Det er en smart måde at snyde sine børn og sin mand til noget ekstra sundhed, uden at de mærker noget særligt til det. Derudover er smoothies også en god måde at få sneget masser af frugt og grønt ind i kosten.
Jeg husker tydeligt første gang, jeg skulle lave smoothie til min mand, Mikkel. Han er ret selektiv, når det kommer til bestemte madvarer. Han har ofte sagt, at han ikke kan lide avokado. Jeg sneg derfor den lækre frugt i hans smoothie, da den både mætter og har gode fedtsyrer.
Hans kommentar var, at det smagte toplækkert. Da jeg så fortalte ham, hvad han havde drukket, blev han helt tavs. Men det har så gjort, at han den dag i dag drikker smoothies med avokado i uden at beklage sig.
Mine favoritsmoothies
Det varierer meget, hvad jeg putter i mine smoothies. Det afhænger også lidt af, om det kun er os voksne, der skal drikke den, eller om den også skal nydes af vores piger.
Jeg laver stort set altid mine smoothies på havremælk, og jeg putter nærmest alt slags frugt og grønt i, men jeg er specielt begejstret for æbler, pære, mango, kiwi, appelsin, mørke bær, røde bær, avokado, banan, ingefær og spinat. Det afhænger også af, hvad jeg lige har i gemmerne den dag, hvor jeg står og mixer – og selvfølgelig også af, hvad der er i sæson.
Det varierer også meget, hvilke helsekostprodukter som jeg putter i mine smoothies. Dog har jeg også nogle klare favoritter her.
Ofte bruger jeg kiselpulver, Lecithin, dolotmit-pulver, grønkålspulver, pollengranulat, kollagenpulver, acerola-pulver, Grøn Intensity pulver, brændenældemel og Ecolomega® fiskeolie i flydende form. Hvis du kommer fedtsyrer i – såsom Ecolomega – er det vigtigt, at du først blander dem i smoothien, efter du har blendet den. Ellers slår du fedtsyrerne i stykker.
Opskrift på børnesmoothie
- Ingredienser
- Kisel pulver
- Grønkåls pulver
- Acerola pulver
- Lecithin Granulat
- Pollen Granulat
- Ecolomega flydende olie
- 1 banan
- ½-1 avokado
- 1 Æble
- 1 kiwi
- Havremælk efter behov
- 1 god håndfuld:
- Frosne jordbær
- Frosne Hindbær
- Frossen Mango
Blend alle ingredienserne på nær Ecolomega. Tilsæt løbende havremælk, indtil du opnår den ønskede konsistens. Når smoothien er blendet, skal Ecolomega røres i med en ske.
Hvis du synes, det bliver for mange forskellige ingredienser, kan du selvfølgelig sagtens undlade nogle af produkterne. Dette gør jeg også indimellem, hvis jeg er løbet tør for noget.
Doseringen af de forskellige helsekostprodukter er selvfølgelig efter anvisning på emballagen.
Opskrift på smoothie til de voksne eller hele familien
- Ingredienser
- Brusk Lenk pulver (kollagenpulver med lækker og næsten vanedannende vaniljesmag)
- Kisel pulver
- Grønkåls pulver
- Acerola pulver
- Lecithin Granulat
- Pollen Granulat
- Ecolomega flydende olie
- Havremælk efter behov
- 1 banan
- 1 avokado
- 1 æble
- 1 appelsin
- 2 gode håndfulde:
- Frosne skovbær
- Spinat
Blend alle ingredienserne på nær Ecolomega. Tilsæt løbende havremælk, indtil du opnår den ønskede konsistens. Når smoothien er blendet, skal Ecolomega røres i med en ske.
Ligesom med børnesmoothien kan du undlade nogle af ingredienserne, hvis du synes, der er for mange eller du er løbet tør for noget af det. Det skal ikke være en hindring for at få en masse lækkert blendet sammen.
Doseringen af de forskellige helsekostprodukter er også her efter anvisning på emballagen
Charlotte Harken
Du vil muligvis også synes om

Stegt grønkål
7. november 2021
Gode julefilm til børn og voksne
22. december 2021