Danske råvarer i sæson,  Mad

Spis sæsonens råvarer – marts

Alle råvarer marts

 

 

 

 

 

Når du er nået igennem dette indlæg, har jeg gennemgået alle måneders ”sæsonråvarer” gennem et helt år. Dette indlæg bliver derfor det sidste i serien ”Spis sæsonens råvarer” for denne gang. Du kan finde alle indlæggene her.

Det har været både spændende og udfordrende at lave mad med sæsonbaserede råvarer, og det er helt sikker noget, jeg vil fortsætte med at gøre. Jeg håber, jeg har været med til at inspirere dig til at gøre det samme.

Denne måneds råvarer står i forårets tegn. Det bliver efterhånden sæson for flere og friskere råvarer, hvilket er skønt og også afspejler sig i dette indlæg.

 

Spirer

råvarer marts, spirer

 

 

 

 

 

Det første, jeg vil fokusere på i dag, er en sand forårsråvare. Lige nu spirer planter og urter op overalt fra den kolde jord, og det er derfor oplagt at købe spirer i supermarkederne eller forsøge sig med hjemmespiring. Du kan både dyrke spirer i spireglas, spirebakker og vat, det kan du læse mere om i dette indlæg, som Karoline Kærsner har lavet.

Spirer er sprængfyldte med naturlige vitaminer, mineraler, enzymer, proteiner, antioxidanter, plantefibre og klorofyl. De er desuden kaloriefattige og indeholder ingen fedt og er derfor supersunde.

Du kan for eksempel bruge spirer i diverse salater.

 

Spidskål

 

 

 

 

 

Spidskål er ligesom andre kålsorter supersundt. Dens smag er dog en del sødere og mildere, hvilket gør den oplagt til madlavningen, for du slipper for bitre undertoner. Du kan for eksempel lave stegt spidskål, som smager skønt for sig selv eller som tilbehør til diverse retter.

Selvom spidskål indeholder få kalorier, giver det en god mæthedsfornemmelse grundet det høje indhold af kostfibre. Fiberindholdet er samtidig med til at stabilisere blodsukkerniveauet i kroppen.

Du finder desuden et højt indhold af vitaminerne B, C og K og mineralerne kalium og calcium i spidskål.

 spidskål, stegt spidskål

Ræddike

Ræddiker, råvarer marts

 

 

 

 

 

Ræddike er en rodfrugt og er i familie med radisen. Den findes både i en rund og lang udgave, og du kan få den i rød, sort, hvid og violet. Du kan for eksempel bage tynde skiver rædikke med olivenolie og salt og servere dem som en lækker snack. Smørstegte ræddiker er også et skønt tilbehør til dine forårsretter.

Ræddiker indeholder B-vitamin, C-vitamin samt mineralerne natrium og jod.

Stegte ræddiker, ræddiker

Feldsalat

 

 

 

 

 

Denne type salat kaldes også for vårsalat. Den har et langt højere jernindhold end andre typer salat og indeholder desuden fire gange så meget A-vitamin og tre gange så meget C-vitamin som icebergsalat.

Du kan derfor med fordel erstatte salaten i blandt andet din burger med feldsalat.

råvarer marts, burger med feldsalat, feldsalat

 

Purløg

råvarer marts, purløg

 

 

 

 

 

Det grønne drys, som de fleste kender, er rig på A-vitamin (karotin), C-vitamin og B2-vitamin. Du finder også mineralerne jod og jern i den grønne sag. Purløg er desuden både fordøjelsesfremmende og vanddrivende.

Du kan derfor med fordel være rundhåndet med at pynte dine retter og rugbrødsmadder med en masse purløg.

 

Selvom det er sidste indlæg i min serie, kan du stadig gå tilbage hver måned og læse, hvilke råvarer der er har været fokus på i mine tidligere indlæg.

/Charlotte Harken

 

 

 

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *