
Stegt spidskål
Vi elsker spidskål, og da kålsorten er i sæson, er det oplagt at bruge den i din madlavning netop nu. Du kan for eksempel lave stegt spidskål, som vi har gjort her.
Spidskål er supersundt, og i modsætningen til mange andre kålsorter undgår du her den bitre eftersmag.
Stegt spidskål er en fantastisk ret, da den både kan nydes som den er eller bruges som tilbehør til diverse retter. Mængden i denne opskrift passer som tilbehør til 4 personer.
Det skal du bruge til 4 personer:
- 1 spidskål (delt i kvarte)
- 1 citron, helst økologisk
- 50 g smør
- En håndfuld grofthakkede nødder
- Flagesalt
- Friskkværnet peber
Sådan gør du
Smelt smørret på en stor pande. Skær citronen i halve og læg den med skærefladerne nedad på panden. Steg herefter de kvarte spidskål ved middelvarme, til de er møre og gyldne, det tager ca. 15 minutter. Husk at vende spidskålen undervejs, så den får stegeskorpe på alle sider.
Anret spidskålen på et fad og pres den karamelliserede citron udover kålen (pas på den er varm). Drys til sidst med hakkede nødder, flagesalt og friskkværnet peber.
Den stegte kål egner sig især godt til kød og fisk.
Hvis du vil vide mere om, hvad der ellers er i sæson her i februar måned, kan du læse Charlottes indlæg i serien ”Spis sæsonens råvarer”.
Velbekomme!
/Annette og Charlotte Harken
Du vil muligvis også synes om

Snig dine helsekostprodukter ned i en smoothie
9. januar 2021
Spis sæsonens råvarer – oktober
10. oktober 2021
En kommentar
Pingback: