Højtider

Work-life-christmas balance

Julen er fyldt med traditioner, men i år er mange nødsaget til at aflyse deres traditioner. Det er også tilfældet hos os. Derfor vil jeg fortælle lidt om en af mine favoritjuletraditioner, og glæde mig til, at vi forhåbentligt kan afholde den til næste år.

Hos Natur-Drogeriet lukker vi ned kl. 12.00 den sidste dag, inden julefreden sænker sig. Alle medarbejdere samles til en lækker julefrokost og stemningen er høj og hyggelig.

Vi får mad udefra og sidder samlet i vores store hal. Min mand Jan, som er direktør, holder en tale, vi synger julesange og hygger os et par timer, før alle går fornøjede hjem med deres julegave under armen. En virkelig skøn måde at starte julen på og slutte året af på. Vi vil dog stadig forsøge at skabe lidt hygge i år med æbleskiver og andet godt, inden vi går på ferie. Selvfølgelig i det omfang, Corona tillader det ?

Julen

 

 

Julen

 

Vi samler familie og venner

Noget der bliver helt anderledes, er vores efterfølgende tradition. Årene inden min søster og jeg overtog firmaet sammen med vores mænd, stod vi altid med en masse rester og julegodter, når de ansatte var gået hjem. Derfor fik vi en idé. Vi ved jo, at alle har travlt og nok at se til i julen. Samtidig vil de fleste også gerne nå at sige god jul til deres venner og bekendte, inden højtiden sætter ind. Derfor har vi, siden vi overtog firmaet, alle 4 i ejerkredsen inviteret vores venner til julehygge i forlængelse af firmaets julefrokost. Det er jo oplagt nu, hvor der alligevel er stillet an med borde og pynt. Vi starter kl. 16.00 med øl, vand og snacks. Folk kan komme og gå, som det passer i deres program, og børn er også velkomne.

Julen

 

 

Plads til børnene

Vi søger altid at lave særlige aktiviteter til børnene.  biograf i et af mødelokalerne, hvor de også kan tegne, mens alle de voksne snakker og hygger. For de større børn er der softbold/stikbold i den anden ende af hallen. Det er vildt hyggeligt, og i løbet af få timer har over 70 børn og voksne fået hilst på hinanden, og ønsket hinanden en glædelig jul og fået byttet julegaver. Vi slutter af med pizza, så ingen skal hjem og sørge for aftensmad. De sidste hjælper altid med at rydde op. Det er sådan en dejlig dag på alle måder. Uforpligtende og afslappende. Det føles bare så godt at få set hinanden, inden året går på hæld.

Men med Corona over hovedet må vi vente med at afholde arrangementet til næste jul, og jeg glæder mig allerede!

 

/Annette Harken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *